Ved du, hvordan man effektivt overfører store filer eller samlinger af filer? Få et indblik i FTP (File Transfer Protocol), og få mere at vide om alternativer som SFTP og Dropbox Transfer.
FTP (File Transfer Protocol) er et fundamentalt værktøj til at overføre filer via et netværk. Men der er måske en enklere løsning til dine behov for dataoverførsel.
I denne artikel dykker vi ned i FTP i detaljer og fortæller, hvad det er, hvordan det fungerer, samt fordele og ulemper. Vi beretter også om nogle alternativer for at fremhæve udviklingen i verden inden for løsninger til filoverførsel som modsvar til moderne udfordringer med cybersikkerhed.
Og det er bedst at begynde med det oplagte spørgsmål.
Hvad er FTP?
FTP står for File Transfer Protocol, altså filoverførselsprotokol. Lad os forklare det nærmere.
En “protokol” eller internetprotokol er et sæt procedurer eller regler, som gør elektroniske enheder i stand til at kommunikere med hinanden. FTP er det sæt regler, som enheder med et TCP-/IP-netværk (internettet) bruger til at overføre filer.
Når du bruger internettet, bruger du faktisk en række forskellige protokoller. Du bruger HTTP til at browse. Du bruger XMPP til at sende og modtage chatbeskeder. FTP er simpelthen bare den protokol, der bruges til at flytte rundt med filer.
Hvad er en FTP-server?
FTP-servere er softwareprogrammer, der gør det muligt at overføre filer fra en enhed (dvs. en Mac-, Windows- eller Linux-computer) til en anden.
Det lyder måske lidt indviklet, men FTP-servere er bare computere, der har en FTP-adresse, og som er designet til at modtage FTP-forbindelser. De udfører to enkle opgaver: “hent” og “læg”. Du kan enten “hente” filer fra FTP-serveren eller “lægge” filer på FTP-serveren.
Når du uploader filer, overføres de til serveren fra din enhed. På samme måde overføres filer til din enhed fra serveren, når du downloader dem. Derfor er FTP-servere på det helt grundlæggende plan bindeleddet mellem modtager og afsender.
Hvordan fungerer FTP?
FTP er en klient/server-protokol. Klienten beder med andre ord om filerne, og serveren leverer dem. Det kræver to grundlæggende kanaler at etablere en forbindelse:
- Kommandokanal: Starter instruktionen, overfører grundlæggende oplysninger, dvs. hvilke filer der skal tilgås
- Datakanal: Overfører fildata mellem de to enheder
Brugere skal angive deres legitimationsoplysninger til FTP-serveren for at kunne oprette forbindelse. Denne oprettes som regel via portnummer 21, som er standardtilstanden for kommunikation. Sagt forsimplet er “porte” numre, der bruges til at identificere informationstransaktioner over et netværk. Der er to forskellige FTP-forbindelsestilstande: aktiv og passiv.
I aktiv FTP-tilstand indtager serveren en aktiv rolle ved at godkende en anmodning om data. Men den aktive tilstand kan sommetider opleve problemer med firewalls, som blokerer uautoriserede sessioner fra tredjeparter. Når dette sker, træder den passive tilstand i kraft.
Når serverens tilstand er passiv, vedligeholder den ikke forbindelsen aktivt – brugeren etablerer både datakanalen og kommandokanalen. I bund og grund “lytter” serveren, men bidrager ikke aktivt, så den anden enhed kan håndtere størstedelen af arbejdet.
Hvilke problemer løser FTP?
FTP bruges ofte til at håndtere mange filer, så det er tit brugbart under webudvikling. Når du foretager ændringer af et websted, kan du administrere filoverførsler med en FTP-session, så du har en enkel metode til at uploade specifikke filer, tilføje billedfiler, flytte webskabeloner osv. Desuden kan it-arbejdere bruge det til at overføre data og store mængder serverfiler i et lukket system.
Fordele og ulemper ved FTP
Hvad er fordelene ved FTP?
FTP har en række fordele, der er vigtige at få med. Vigtigst af alt kan du overføre flere filer på samme tid, genoptage en overførsel, hvis forbindelsen går tabt, og planlægge overførsler.
Desuden har det eksisteret i lang tid, og de fleste kender derfor allerede protokollen. Der er også mange FTP-softwareværktøjer til computer – blandt andre FileZilla, WinSCP og Cyberduck – der gør det rimeligt ligetil at bruge FTP.
Hvad er ulemperne ved FTP?
Der er én væsentlig ulempe ved FTP, og det er den manglende sikkerhed. Eftersom FTP blev udviklet i 1970’erne, er det kommet før mange af de sikkerhedsforanstaltninger, som vi er blevet afhængige af i vores tid. Det blev ikke udviklet til at være en sikker protokol. FTP-overførsler er ikke krypteret, hvilket betyder, at dine adgangskoder, brugernavne og andre følsomme data relativt nemt kan læses af hackere.
På grund af disse sikkerhedsmangler er understøttelsen af FTP faldende. Der er blevet introduceret en række forskellige erstatninger på markedet, herunder SFTP, HTTPS, AS2 og FTPS.
Startende i 2020 slår Google Chrome FTP fra som standard, og Firefox har fjernet FTP fra sin kode. Hvis du stadig bruger FTP-servere til vigtige virksomhedsfunktioner, kan det altså være på tide at kigge efter et alternativ.
Er der alternativer til FTP?
FTP er ikke den eneste løsning. Faktisk kan nogle af dem egne sig bedre til dine behov end standard-FTP.
Invester i SFTP
SFTP (SSH File Transfer Protocol) er en særskilt protokol, der fungerer via SSH-datastrømmen (Secure Shell) og dermed giver et højere niveau af beskyttelse, når du overfører filer.
Modsat FTP-klienter, der bruger port nummer 21, bruger SFTP port 22. Eftersom FTP er en usikker protokol, bliver SFTP ofte foretrukket, da den har underliggende sikkerhedsfunktioner og gør det muligt at bruge en eksisterende SSH-forbindelse.
Gør filoverførsel nemmere med cloudlager
Lyder det her alt for kompliceret? Vil du helst ikke have en hel it-afdeling dedikeret til at styre en webserver? I takt med at understøttelsen af FTP falder, og trusler mod cybersikkerhed bliver mere avancerede, kan det betale sig at kigge på sikre og nemme alternativer til at få adgang til, overføre og administrere virksomhedens filer.
Dropbox kan være et effektivt FTP-alternativ, som tilbyder en sikker og stressfri løsning til deling af filer.
Vælg et pålideligt værktøj til filoverførsler
Dropbox Transfer er en enkel og sikker tjeneste til filoverførsler, som er perfekt til at levere store filer (du kan overføre op til 100 GB til hvem som helst, uanset om de har en Dropbox-konto eller ej).
Dropbox Transfer bekræfter levering af dine filoverførsler med downloadmeddelelser. Du får også mulighed for at kontrollere adgangen med adgangskodebeskyttelse, så du kan sikre, at dine filer kun ses af dem, der skal se dem.
Du kan endda tilføje et baggrundsbillede og logo til din downloadside til overførsler, så du har tilpasset branding, der gør et stærkt indtryk.
Få sikker filoverførsel med Dropbox Transfer
FTP er en effektiv måde at overføre filer på, men det er efterhånden noget forældet og er blevet overgået af andre netværksprotokoller, der nu er tilgængelige, såsom SFTP som en tjeneste.
Som alternativ til FTP er Dropbox Transfer et hurtigt og nemt værktøj til dataoverførsler, hvor du kan aflevere op til 250 GB filer i hver overførsel. Med adgangskodebeskyttelse, link med udløb og downloadmeddelelser kan Transfer give virksomheder ro i sindet, vel vidende at store filer bliver leveret sikkert.