Det er svært at forestille sig et liv uden din mobiltelefon.
Vi bruger vores telefoner til snart sagt alting i dag – lige fra at tage og opbevare billeder og åbne e-mails og filer på farten til stort set alt andet, som internettet gør muligt.
Hvis din iPhone pludselig holder op med at fungere eller bliver væk, kan du derfor føle dig hjælpeløs. Når du har den nye enhed, kan det være irriterende at konfigurere den. Du er også nødt til at overføre dine kontakter, filer og data.
Derfor er det en god idé at sikkerhedskopiere din iPhone – ikke kun for at bevare dine filer og data, men for at gøre overgangen til en ny enhed så problemfri som muligt.
I denne vejledning til Apple- og macOS-brugere undersøger vi de forskellige metoder til at sikkerhedskopiere din iPhone på en Mac.
Hvorfor skal du sikkerhedskopiere din iPhone?
iPhone-brugere bør beskytte deres filer. Det kan de gøre ved bare at sikkerhedskopiere filerne.
Sikkerhedskopiering og gendannelse af din iPhone med en Mac kan faktisk være en ligetil proces. Og selvom du ikke kan forudse, at du har brug for det, er det en vigtig forsikring at have sikkerhedskopierede filer ved hånden, hvis katastrofen rammer.
Du har måske brug for en kopi af dine iPhone-data i følgende tilfælde:
- Din telefon går i stykker, bliver væk eller bliver stjålet
- Du opgraderer til en ny iPhone og skal overføre dine data
Der er også nogle tilfælde, hvor data forsvinder efter opgradering til en nyere iOS. Regelmæssig sikkerhedskopiering af din iPhone på din Mac sikrer, at du altid er parat til nemt at genskabe dine personlige data, hvis der opstår uventede problemer.
Sådan sikkerhedskopierer du din iPhone på en Mac
Først skal du vælge, hvor du vil gemme din iPhone-sikkerhedskopi. Du kan enten gemme den på et computer, f.eks. en stationær Mac eller bærbar MacBook, eller i skyen. iPhone-sikkerhedskopier er typisk ret store filer, så selvom vi forklarer her, hvordan du sikkerhedskopierer til din Mac eller MacBook, er det bedst at have dem i skyen, hvor de ikke optager diskplads, hvis du vil være økonomisk med lagerpladsen.
Sikkerhedskopiér din iPhone med iCloud-lagring.
Hvis du vil sikkerhedskopiere dit iPhone-indhold til Apples iCloud, skal du først sikre dig, at din Mac, MacBook eller MacBook Air er tilsluttet et wi-fi-netværk. Derefter skal du gøre følgende:
- Gå til Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
- Tryk på Sikkerhedskopi, og slå iCloud-sikkerhedskopi til. Herved kan iCloud automatisk sikkerhedskopiere bestemte data, når din telefon oplader, er låst og forbundet til wi-fi.
- På den samme side til sikkerhedskopiering skal du trykke på Sikkerhedskopier nu. Du skal være forbundet til wi-fi, mens sikkerhedskopieringen finder sted. Under knappen Sikkerhedskopier nu kan du se dato og klokkeslæt for den seneste sikkerhedskopi.
Husk, at visse filer og indstillinger ikke medtages, når du sikkerhedskopierer din iPhone med iCloud.
Data, der ikke er i sikkerhedskopien, inkluderer:
- Data, som allerede er i iCloud, som Kalender, Kontakter, Noter og iMessages
- Apple Mail-data
- Apple Pay-indstillinger
- Indstillinger for Touch ID og Face ID
- App Store-indhold
- Indhold i iCloud-musikbibliotek
- Al musik, som du ikke har købt eller downloadet fra iTunes eller Apple Music
Sikkerhedskopiér din iPhone på en Mac
Du kan opbevare sikkerhedskopierne på din stationære Mac-computer eller din bærbare MacBook.
Hvis du har en Mac med macOS 10.15 (Catalina) eller nyere, kan du bruge Finder til at sikkerhedskopiere din iPhone:
- Slut din iPhone til din Mac eller MacBook med et USB-kabel.
- Vælg din iPhone i sidepanelet Finder på din Mac eller MacBook.
- Klik på Generelt øverst i Finder-vinduet.
- Tryk på Sikkerhedskopiér alle data på din iPhone til denne Mac.
- Hvis du vil beskytte dine sikkerhedskopierede data og tilføje adgangskodebeskyttelse, skal du vælge Kryptér lokal sikkerhedskopi.
- Tryk på Sikkerhedskopier nu.
Hvis du har en ældre version af macOS, dvs. op til version 10.14 (Mojave) eller tidligere, skal du bruge iTunes til at sikkerhedskopiere din iPhone:
- Slut din iPhone til din Mac eller MacBook med et USB-kabel.
- Åbn iTunes, eller installer det, hvis du ikke har gjort det endnu.
- I iTunes skal du klikke på det lille iPhone-ikon Enhed.
- Under Sikkerhedskopier skal du vælge Denne computer.
- Tryk på Sikkerhedskopier nu.
- Information fra din iPhone gemmes derefter på din Mac eller MacBook.
Rediger aldrig filerne i sikkerhedskopimappen. Du kan gemme mappen i Dropbox, som vi forklarer nedenfor. Du må aldrig ændre fil- eller mappenavne eller tilføje eller fjerne filer fra sikkerhedskopien. Det kan medføre problemer, hvis du skal gendanne din telefon.
Gem din iPhone-sikkerhedskopi i skyen med Dropbox
Det har sine begrænsninger at forlade sig på iCloud. iCloud kan være frustrerende for dem, der ikke kun bruger Apple-enheder, og det kan være forvirrende at gennemskue, hvilke filer der gemmes, når du bruger iClouds tjenester og har filer gemt lokalt på din telefon.
Hvis du vil sikre dig, at alle vigtige filer er i sikkerhed og lette at finde, er det bedst at bruge Dropbox som det primære lager for alle dine enheder. Vi forklarer det yderligere nedenfor, men lad os først se på, hvordan du gemmer en iPhone-sikkerhedskopi i Dropbox.
Hvis du vil uploade en fil med en sikkerhedskopi i Dropbox, skal du først sikkerhedskopiere dine data på din computer ved at følge processen for iTunes-sikkerhedskopiering angivet herover. Når du har gemt sikkerhedskopien på din computer, skal du gøre følgende:
- Åbn Finder, og vælg Gå i menulinjen for oven.
- Når rullemenuen Gå er åben, skal du holde tasten Alternativ nede, så mappen Bibliotek vises i menuen.
- Åbn mappen Bibliotek, og klik derefter på følgende mapper:
- Application Support
- MobileSync
- Backup
- Når du er i mappen Sikkerhedskopi, skal du sikre, at den sorteres i kronologisk rækkefølge, så din seneste sikkerhedskopi er den første fil på listen.
- Åbn dine Dropbox-filer enten i din browser eller via computerappen.
- Træk den seneste sikkerhedskopimappe ind i Dropbox-vinduet, og vent på, at den bliver uploadet.
Når du har gjort ovenstående, gemmes der en kopi af din sikkerhedskopi i dit Dropbox-cloudlager. Nu kan du få adgang til og gendanne den hvor som helst – og på alle enheder – i fremtiden.
Vælg en plan for at sikkerhedskopiere din iPhone og alle dine øvrige data med Dropbox.

Hvor gemmes lokale iPhone-sikkerhedskopier på en Mac?
Sikkerhedskopier bliver opbevaret i en central mappe på din Mac eller MacBook.
Du kan finde en liste over dine sikkerhedskopier ved at følge denne vejledning for at finde mappen:
- Klik på forstørrelsesglasset i menulinjen (normalt i øverste højre hjørne ved siden af datoen og klokkeslættet).
- Skriv eller kopiér og indsæt følgende: ~/Library/Application Support/MobileSync/Backup/
- Vælg mappen Sikkerhedskopi, som findes under Mapper.
Hvis du skal finde en specifik sikkerhedskopi og har macOS 10.15 (Catalina) eller nyere, kan du gøre det som følger:
- Åbn Finder.
- Find og klik på din iPhone for at vælge den.
- Under fanen Generelt skal du klikke på Administrer sikkerhedskopier for at se en liste over dine sikkerhedskopier.
- Højreklik på den sikkerhedskopi, som du ledte efter, og vælg derefter Vis i Finder for at se den.
- Du kan også vælge Slet eller Arkivér, hvis du ikke længere har brug for filen og vil fjerne den fra mappen.
- Tryk på OK, når du er færdig.
Hvordan ved du, om din iPhone er sikkerhedskopieret?
Hvis du har oprettet din sikkerhedskopi med iCloud:
- Du kan se dine iCloud-sikkerhedskopier ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Administrer kontolagringsplads > Sikkerhedskopier.
- Hvis du vil slette en sikkerhedskopi, skal du vælge en sikkerhedskopi på listen og derefter klikke på Slet og slå sikkerhedskopiering fra.
Hvis du har gemt sikkerhedskopien på din computer, skal du bare gå til mappen. Det er forklaret i det foregående afsnit i denne vejledning.

Sådan gendanner du en iPhone-sikkerhedskopi på en Mac
Gendannelse af en iPhone-sikkerhedskopi afhænger af flere faktorer som:
- Hvordan du har oprettet sikkerhedskopien
- Din version af macOS-operativsystemet (hvis du har oprettet en lokal Mac-sikkerhedskopi)
Afhængigt af hvilken metode du har brugt til oprettelse af sikkerhedskopien, skal du følge vejledningen i det tilsvarende afsnit herunder:
Gendan en iCloud-sikkerhedskopi
Følg disse trin for at gendanne din iPhone fra en iCloud-sikkerhedskopi:
- Tænd din iPhone, og følg installationsprocessen, indtil du kommer til afsnittet Apps og data.
- Tryk på Gendan fra iCloud-sikkerhedskopi.
- Du bliver bedt om at logge på din iCloud-konto med dit Apple-id. Når du har gjort det, skal du gøre følgende:
- Vælg den sikkerhedskopi, du vil gendanne, hvilket normalt er den seneste
- Du skal muligvis logge på med dit Apple-id igen for at få dine apps og køb tilbage
- Vent nu på, at iPhone gendanner din sikkerhedskopi
Gendan en lokal Mac-sikkerhedskopi med iTunes eller Finder
Hvis du gendanner fra en sikkerhedskopi på din Mac eller MacBook, skal du sørge for, at din telefon er tilsluttet din computer, og derefter følge nedenstående trin for din version af macOS.
Hvis du bruger macOS 10.15 (Catalina) eller nyere, skal du bruge Finder til at gendanne din lokale sikkerhedskopi:
- Åbn Finder.
- Find og klik på din iPhone for at vælge den.
- Klik på Godkend.
- Klik på Gendan fra denne sikkerhedskopi.
- Hold din enhed tilsluttet, mens gendannelsen gennemføres.
- Din iPhone genstarter automatisk, når den er færdig. Lad den forblive tilsluttet, mens den synkroniseres med din Mac efter genstart.
Hvis du bruger macOS 10.14 (Mojave) eller tidligere, skal du bruge iTunes til at gendanne din lokale sikkerhedskopi:
- Åbn iTunes, og tryk på iPhone-ikonet for at åbne dine enhedsindstillinger.
- Vælg Gendan sikkerhedskopi.
- Find og vælg filen med den korrekte sikkerhedskopi.
- Klik på Gendan.
- Hold din enhed tilsluttet, mens gendannelsen gennemføres.
- Din iPhone genstarter automatisk, når den er færdig – lad den forblive tilsluttet, mens den synkroniseres med din Mac efter genstart.

Gendan en cloudbaseret sikkerhedskopi fra Dropbox
Hvis du vil gendanne en fil med en sikkerhedskopi fra Dropbox, skal du først downloade den på din Mac eller MacBook. Filen skal igen placeres i mappen Sikkerhedskopi, hvor du oprindeligt tog den fra. Men den mappe eksisterer kun, når der er sikkerhedskopier gemt på din computer, så du bliver muligvis nødt til først at oprette en ny iPhone-sikkerhedskopifil, så iTunes kan oprette den korrekte mappe.
Download din sikkerhedskopifil fra Dropbox, og placer den i mappen Sikkerhedskopi. Følg derefter de samme trin, som du ville for at gendanne en sikkerhedskopi fra iTunes.
At gemme filer på computeren indebærer også risici. Hvis der sker noget med computeren, og filerne går tabt, kan du ikke genskabe dem. Cloudlager har ikke den risiko – alt er online, hvor det er krypteret og beskyttet.
Når du gemmer filer i Dropbox, skal du ikke være bekymret for at miste dem eller blive forvirret over, hvad der bliver sikkerhedskopieret. Alle dine vigtige filer er altid, hvor de skal være.
Som nævnt bliver ikke alt kopieret i en iPhone-sikkerhedskopi. Hvis du selv uploader filer i Dropbox, beslutter du selv, hvor de ender. Det gælder også musik, du har downloadet, som ikke ville være inkluderet i en iPhone-sikkerhedskopi.
Få mest muligt ud af skyen
Selvom det altid er en god idé at sikkerhedskopiere din iPhone, ville en endnu mere pålidelig måde at beskytte dit indhold på være bare at gemme det hele i skyen. På den måde er dine filer altid i sikkerhed, uden at du skal gendanne indholdet, hvis du får problemer med eller udskifter din iPhone.
Med Dropbox har du adgang til alle filer på din konto på alle tilsluttede enheder – både iPhone, Macbook og stationære computere.
Tilmeld dig og få en Dropbox-konto for at begynde at sikkerhedskopiere dine sikkerhedskopier i dag.